fortolker til blodprøver se FAQ i bunden

Blodet består primært af fire hovedbestanddele: røde blodlegemer (erytrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter), blodplader (trombocytter) og plasma. Røde blodlegemer transporterer ilt fra lungerne til kroppens væv ved hjælp af hæmoglobin. Hvide blodlegemer er en del af immunforsvaret og beskytter kroppen mod infektioner og sygdomme. Blodplader er afgørende for blodkoagulation og hjælper med at stoppe blødninger. Plasma er den flydende del af blodet, der transporterer blodceller, næringsstoffer, hormoner og affaldsstoffer rundt i kroppen.

Unormale niveauer af blodkomponenter kan være indikatorer på forskellige helbredstilstande. For eksempel kan lavt antal røde blodlegemer, lavt hæmoglobin eller lav hæmatokrit indikere anæmi, som kan skyldes jernmangel, vitaminmangel, kroniske sygdomme eller knoglemarvsforstyrrelser. Højt antal røde blodlegemer kan tyde på dehydrering, lungesygdom eller polycytæmi vera. Et forhøjet antal hvide blodlegemer kan indikere infektion, inflammation eller visse former for leukæmi, mens et lavt antal hvide blodlegemer kan skyldes autoimmune lidelser, knoglemarvsforstyrrelser eller virusinfektioner. For højt antal blodplader kan øge risikoen for blodpropper, mens for lavt antal blodplader kan øge risikoen for blødning.

Anæmi påvirker den generelle sundhed ved at reducere iltforsyningen til kroppens væv, hvilket fører til symptomer som træthed, svaghed, bleg hud og åndenød. Anæmi kan skyldes flere faktorer, herunder blodtab, ernæringsmæssige mangler (især jern, vitamin B12 eller folat), kroniske sygdomme, knoglemarvsforstyrrelser eller øget nedbrydning af røde blodlegemer. Jernmangelanæmi er den mest almindelige type, der opstår, når kroppen ikke har nok jern til at producere hæmoglobin.

Hvide blodlegemer spiller en afgørende rolle i immunforsvaret ved at beskytte kroppen mod infektioner og sygdomme. Der findes forskellige typer hvide blodlegemer, hver med specifikke funktioner. Neutrofiler omringer, opsluger og ødelægger patogener som bakterier. Lymfocytter, herunder B-celler og T-celler, producerer antistoffer og angriber direkte virusinficerede celler og kræftceller. Monocytter kan trænge ud af blodbanen og modnes til makrofager, der opsluger og nedbryder patogener og cellulært affald. Eosinofiler deltager i allergiske reaktioner og forsvar mod parasitære infektioner, mens basofiler frigiver histamin og andre stoffer under inflammatoriske reaktioner.

 Et forhøjet antal  røde blodlegemer kan indikere tilstande som dehydrering, polycytæmi vera eller kronisk lungesygdom. Høje højder kan også forårsage øget produktion af røde blodlegemer som en kompensationsmekanisme for lavere iltniveauer.  Når antallet af røde blodlegemer overstiger normalområdet, udvikles  tilstanden erythrocytose, hvilket gør blodet tykkere end normalt og potentielt øger risikoen for blodpropper.

Et  højt antal blodplader, kendt som trombocytose, øger risikoen for dannelse af blodpropper, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer som slagtilfælde eller lungeemboli. Trombocytose kan være reaktiv (på grund af  inflammation, infektion eller visse medikamenter) eller primær (på grund af knoglemarvslidelser).

Et lavt antal røde blodlegemer, kendt som anæmi, kan skyldes forskellige tilstande,      herunder blodtab, ernæringsmæssige mangler (især jern, vitamin B12 eller folat), kroniske sygdomme eller knoglemarvslidelser. Symptomer på anæmi  kan omfatte træthed, svaghed, bleg hud og åndenød.

Lave hæmoglobinniveauer karakteriserer anæmi og kan skyldes lignende årsager som lavt antal røde blodlegemer. Kroppen kræver tilstrækkelige mængder jern, vitamin B12 og folat for at producere hæmoglobin, hvilket forklarer, hvorfor mangler i disse næringsstoffer ofte fører til anæmi.